Menu

Portræt af seniortrænerne i 2016

17. februar 2016 kl. 14:25
Hermed et lille portræt af 2 ud af de 3 seniortrænere i Lundtofte Boldklub i 2016.

Den 3.træner Mike Petersen præsenterer vi i næste uge:

Henrik “Mini” Nielsen født i 1965. Har selv spillet 250 kampe på Lundtoftes 1.hold og ikke mindst 41 divisionskampe for AB.
“Mini” er selvstændig – medejer af leasingfirma, og han har været træner for Lundtoftes seniorhold fra 1998-2004. Derefter startede Henrik 10 meget vellykkede år i Brede IF 2005-2015, og naboerne blev pænt afleveret i Sjællandsserien på den rigtige side af nedrykningsstregen.
Gift med Pia (fra dengang Lundtofte havde damefodbold). 2 børn, Frederikke 17, Mathilde 15.


Morten Holst er indbegrebet af en ægte klubmand, og han har været i Lundtofte i 28 år. Han debuterede som 5-årig – dengang hans far var leder i klubben. Holst er privat gift med Marie-Louise.
Holst trænede den legendariske årgang 91 sammen med Mikkel Kryger, fra AP, Thyge, Box....... var lilleputter til et par år ind i senioralderen.
Derefter trænede Holst årgang 95 sammen med undertegnede, og Holst har en meget stor andel i, at så mange fra den årgang er blevet i klubben som seniorspillere, og Holst har nu hovedansvaret for senior 2-3.
Derudover har Holst haft et par år i bestyrelsen samt et år som ungdomsformand, og Holst er baneansvarlig og webmaster og i sit civile erhverv er hans ansat i DBU.
Futsal akademi cheftrænerrollen er ny i klubben, men vi er meget glade for også at have Holst i denne funktion. 

Senior afdelingen er inde i en rivende udvikling, og vi nærmer os stille og roligt de 60 indmeldte spillere.

Forza Lundtofte
Claus Abildgaard
Formand

Mini

Luk