IMPONERENDE støtte fra Forældreforeningen
Ved Forældreforeningens generalforsamling den 20. marts overrakte formanden, Jørgen Olsen, 200.000 kr til Lundtofte Boldklub repræsenteret ved Henrik Ekstrand.
Det er ganske enkelt imponerende, at Forældreforeningen kan blive ved med at støtte ungdomsarbejdet i Lundtofte Boldklub med beløb i denne størrelsesorden. Med den store støtte er det muligt fortsat at støtte ungdomshold på ture i ind- og udland. Ligeledes er det muligt at støtte udsatte og mindrebemidlede familier i form at hjælp til kontingentbetaling, deltagelse i fodboldskoler mm.
Lundtofte Boldklubs bestyrelse sender en KÆMPE tak til Forældreforeningen, I gør en stor og uvurderlig forskel for alle i og omkring fodboldklubben.
