UEFA C2 i Lundtofte Boldklub
– endnu et stærkt skridt i trænerudviklingen ⚽
Over fire aftner har vi i Lundtofte Boldklub haft fornøjelsen af at afholde UEFA C2-trænerkursus med deltagelse af otte engagerede trænere fra flere forskellige klubber.
Fire trænere fra Lundtofte Boldklub deltog sammen med trænere fra VSB, AC Academy Amager og B93. Det er altid stærkt, når klubber mødes på tværs og deler erfaringer, perspektiver og passionen for børne- og ungdomsfodbold.
For vores egne trænere var det også fedt at se den fortsatte udvikling. Kristian og Rodrigo havde netop gennemført C1 for få uger siden og fortsatte direkte videre på næste niveau, mens Christoffer og Nikolai byggede videre på den erfaring og viden, de tog med sig fra C1 for et par år siden.
På C2 arbejder trænerne videre med blandt andet spildesign, træningsmiljøer og de små greb, der kan gøre en stor forskel i hverdagen på banen. Det handler om at kunne justere spil, regler, banestørrelser og coaching, så træningen hele tiden udfordrer og udvikler spillerne på den rigtige måde.
For os i Lundtofte Boldklub er det vigtigt at investere i menneskerne omkring børnene. Dygtige og nysgerrige trænere skaber bedre træning, stærkere fællesskaber og endnu mere fodboldglæde.
Tak til alle deltagere for fire gode aftner med højt engagement, sparring og masser af energi 🙌
/ Thomas Holst Vester
Børneudviklingstræner
