Endnu en sejr og et nederlag !

1 senior havde fornøjelsen af det formstærke 2 hold fra AB med altid flere U19 spillere og reserver til 1 senior.
Denne weekend var det småt med profiler, så vi satsede hårdt på endnu sejr.
Fra kampens start lagde begge hold pres på hinandens forsvar med lange bolde og hurtige kombinationer. Men det førte for det meste ikke til det store. Vores afleveringer var ikke præcise nok, og de bærende kræfter på holdet bød ikke ind med den forventende fight og gejst.
Vi blev dog farligere og farligere på vores kontraer og især højre siden med Rasmus i ekspres-fart gjorde livet svært for AB´s forsvar. Et af disse opløb bragte også Rasmus fri i feltet, og her scorede han med et skud under AB-keeperen, som ikke så så skarp ud i denne situation.
Efter scoringen blev AB langt farligere og forsøgt med et tungt pres, men vi stod godt i kæderne og afviste de muligheder, som var under opsejling. Kort før the-pausen får vi et frispark i venstre side og midtvejs på AB´s banehalvdel. Et højt indlæg til vores store drenge, som sender bolden mod mål, og efter en parering og lidt klumpspil kan AP sende bolden i mål til 2-0.
2 halvleg starter med et AB hold, som jagter en reducering og hvor de er langt mere aggressive i deres løb og vilje i nærkampene. Men et stort arbejde fra hjemmeholdet og især David på midtbanen holdt AB fra fadet. Den hårde fight gjorde ondt på AB-spillerne og stille og roligt mistede de troen på en sejr. Dette bevirkede, at det sidste kvarter + tillægstiden havde vi et hav af chancer, som også bragte 2 mål mere af sig. Disse mål blev scoret først af Rasmus igen og til sidst et flot hovedstød af David.
Kampen slutter og vi kan se frem til endnu en spændende uge, hvor vi allerede tirsdag aften d. 4/11 kl.19.45 spiller på Farum Park mod Farum.
Og så afsluttes efterårssæsonen med en udekamp på Gladsaxe stadion på lørdag d.8/11 kl. 14.00.
Så der er masser af muligheder for, at tage ud og støtte drengene i disse kampe.
2 senior spillede ligeledes mod AB, og den intense fight, hvor begge hold havde deres perioder i kampen endte med en 1-0 sejr til AB på et mål dybt inde i overtiden. Et surt nederlag for det unge hold, som virkelig spillede og fightede flot, men afslutningerne var for uskarpe og med manglende beslutsomhed.
Men det lover fint for fremtiden, når ældste spiller er fra årgang 93 i dagens kamp.