Menu

Forløsende storsejr til Senior 1

AP
21. april 2015 kl. 08:42
Så kom forårets første sejr endelig. Modstanderen var Hornbæk, og de blev sendt hjem med 6-1 på blandt andet fire mål af Buch.

Forårssæsonens to første kampe var endt med to smertelige 0-1-nederlag efter en del brændte chancer i specielt den første kamp, men mod Hornbæk fik vi i den grad taget revanche. Allerede et kvarter inde i kampen var vi således kommet foran 2-0 på to scoringer af Buch, det første efter flot bandespil med Thyge og det andet på en nedfaldsbold på kanten af det lille felt.

 

Indtil havde vi siddet solidt på kampen, og det kampbillede varede ved det meste af halvlegen. Alligevel mistede vi momentum de sidste ti minutter inden pausen og det udnyttede Hornbæk til at bringe spænding tilbage i kampen, så vi gik i omklædningsrummet foran 2-1.

 

Heldigvis formåede vi fra anden halvlegs start at punktere kampen, da Buch fik fuldbyrdet sit hattrick på et flot indlæg fra Jens, hvor han blot skulle sætte hovedet på bolden og dermed bringe os på 3-1. Efter en times spil fik Hornbæk et fortjent gult kort, og da vi kort efter bragte os på 4-1 på en scoring af AP, var kampen reelt afgjort.

 

Vi viste dog stor koncentration og udnyttede et opgivende Hornbæk-mandskab til at slå de sidste søm i kisten på to straffesparksscoringer – en af Buch og en af Thyge. Dermed blev Hornbæk sendt hjem med tenniscifre efter overbevisende 6-1 til os og tre tiltrængte point på kontoen.

 

Næste kamp er lokalopgør mod Brede, og den kamp spilles lørdag den 25/4 kl. 13.30 i Brede.

Luk