Menu

Lyspunker i solskin - men sammelagt mørke

25. maj 2016 kl. 10:20
Bag denne mærkelig overskrift gemmer der sig oplevelser fra SUPER Veteranernes seneste kamp i herlige Lundtofte.

Denne kamp så længe ud til at blive aflyst, på grund af for få spillere, og især fraværet af vores stærke brødre duo Fuglholm samt Steen Svendsen var en slem bet for holdet, at vores formand så også skal i "aftenskole" gør det ikke nemmere. 

Men vi bliver stærkere af modgang, og da dagen oprandt var der trommet hele 10 spillere sammen. 

Heriblandt var der comeback i Lundtofte trøjen til IB CARLSEN. Gamle kendinge af LB vil huske IB´s huseren i og uden for banen i den blå trøje tilbage til drenge årene i 80´erne. Det skulle vise sig at Ib stadig kan spille udenmærket fodbold, omend hans ben ikke er så stærke som tidligere set. 

Det var ikke ligefrem  prangende spil på denne herlige sommeraften, men på en eller anden måde lykkedes det os, at komme foran 2-0 og ved pause fløjtet stod den 3-1. I halvlegen ville vores målmand Hr. Jørgen Olsen gerne ud i marken og lege med. John Tefke kom med de normalt kloge ord  "never change a winning team" - det skulle vise sig at være aftens største fejtagelse. John Tefke er efterfølgende blevet frataget rette til at deltage i næste kamp - der køres en hård linie overfor fejl dispositioner. 

Bolden var knap givet op efter pausen, så lå bolden i vores net -og det skete igen 1 minut efter - det virkede som Hr. Jørgen Olsen ikke var tilfreds med at blive på målet - og var gået i strejke -ihvertfald var der meget langt ned til jorden for at samle bolden op. Vi fortsatte uagtet med at kæmpe som rigtige blå kæmper skal - men heldet var ikke med os denen aften to gange stolpe skud gik ind hos os - hvor der i den anden ende var det stolpe ud. 

Kampen endte derfor 3-5 - ikke sjovt at tabe på hjemmebane. Når det er sagt, så må vi også glæde os over, at vi nu er ude af den akutte oprykningsfare  phu - ha -det så ellers farligt ud. 

Vi fik vist, at holdet har en vis bredde og vi trods alt kan leverer en fin kamp uden vores normalt bærende kræfter. Come back til Ib Carlsen og Henrik Studs Runde gjorde igen et godt indtryk, i sin anden kamp efter 30 års pause. Danny gjorde et stort løbearbejde oppe foran - du må godt komme igen Danny. 

Vigtigst af alt - efter kampen KUNNE MAN IKKE SE VI HAVDE tabt point. Der var hygge i græsset og en enkelt badeøl blev også indtaget - desværre var de ristede pølser ikke klar denne aften - det er tæt på at være et overgreb, at os ældre herre ikke kan behodle vores ritualer. 

Med håb om pølser og stamspillerne må vende tilbage sammen med vores holdkaptajn, som denne aften åbenbart synes det var vigtigere at gå en tur i skoven. 

Forza Lundtofte 

Luk