Menu

Seks point på otte dage til senior 1

AP
19. maj 2015 kl. 13:23
Et tætpakket program med en midtugekamp og to weekendkampe er netop overstået. Det blev til to sejre og et nederlag for senior 1.

Første kamp i det tætte program var på papiret den sværeste af slagsen, for her  ventede VB 1968, som er med i topstriden og et virkelig godt fodboldhold på  deres gode dage. 

Heldigvis ramte de ikke en af de dage den pågældende lørdag, men uheldigvis  viste vi os heller ikke frem fra vores bedste side. Meget mod forventning sad vi  på det meste af spillet og kom da også frem til en del chancer, men hjemmeholdet  var skarpe i vores felt og på to straffesparksscoringer og et forsvarskoks af os,  sejrede de 3‐0 i en uskøn affære.

Om onsdagen var det så tid til genoprejsning på hjemmebane mod Blovstrød, der  var inde i en god stime. Vi viste dog stort format og til tider fint spil, og sejrede  fortjent 3‐0 på scoringer af Jens, AP og Jacob AG i en kamp, hvor vi stod fint imod  Blovstrøds lange bolde. Desuden viste vi skarpheden i den anden ende, som vi  havde manglet mod VB 1968. 

Derfor var der rigeligt at tage med til søndagens udekamp mod den suveræne  bundprop Frederiksværk, men alligevel var det som om, vi ikke fandt det rette  spændingsniveau fra kampens start. 
Efter en nervøs indledning og et par store afbrændere i begge ender fik Buch dog  alligevel bragt os foran efter hjørnespark, og da Thyge inden pausen flugtede os  på 2‐0, så det alligevel ud til at blive til tre point.

Fra anden halvlegs start kom vi i strid modvind både vejr‐ og spillemæssigt, men  heldigvis var Frederiksværk‐keeperen i gavehumør, hvilket Hertz takkede for  ved at lukke og slukke til slutresultatet 3‐0. Det kunne sagtens være blevet til  flere mål, men på en dag, hvor fejlene var mange, kan vi ikke brokke os over tre  point og et clean sheet. 

Næste kamp er på hjemmebane mod førerholdet Liria FK, hvor vi har revanche  til gode efter et 2‐7‐nederlag i den omvendte kamp. Opgøret fløjtes i gang på  lørdag den 23/5 kl. 13.00. 

Luk