Senior 1 vinder igen

Senior 1 kom efter lidt svingende præstationer tilbage på sporet, og trods en del afbud vandt klubbens bedste hold en sikker sejr på 4-1 over Hørsholm, og dermed er der lagt op til en gyser afslutning i de 2 sidste spillerunder, hvor kampen om oprykning til Sjællandsserien afgøres.
Holdets suveræne topscorer Mads "Hattrick" Thygesen slog til igen med hattrick, og det fjerde mål blev scoret af en evigt udfordrende Casper Petersen. Flot præstation af drengene på en meget varm dag, hvor Søren Greenkeeper endnu en gang havde sørget for, at opvisningsbanen stod snorlige klar til kamp og teknisk godt spil.
Forza Lundtofte
Claus