Senior 2 slår topholdet Lyngby

Lundtofte vs. Lyngby
Med en sejr kunne Lyngby løbe fra os i tabellen – så det var et toptændt Lundtofte hold der gik på banen til Safri Duo.
Første halvleg kommer Lyngby ud som normalt – med et højt pres. Den velspillede Maxi er god til at finde Qakze, Super Måge og AG på midten. Det betød at de tre angribere fra Lyngby kom til at løbe meget forgæves. Allerede i starten af kampen kunne man mærke frustrationen hos de hårdt arbejdende Lyngby angribere. Deres frustrationer blev ikke mindre senere i kampen. Lyngby begyndte at sparke lange bolde fra deres forsvar – men med en elegance, der ikke er set siden Nesta og Maldini, lukkede Skøtz og Maxi helt ned for deres løb. Kiggede man i spåkuglen på dette tidspunkt, ville det være tydeligt for enhver, at Lyngby ville forsøge at presse højt i resten af kampen. De kom dog ikke til mange chancer, og de få der kom – var Tefke skarp i kassen.
Pauseresultat 0-0.
Lundtofte kommer ud til 2. Halvleg med masser af tro på egne evner. Det kommer til udtryk efter 64 min. Per ”Vardy” laver dagens detalje, da han på niveau med vores alle sammen Michael Laudrup, formår at finde en helt fri Seb. Seb sparker bolden ind bag Lyngby målmanden. Brølet fra tilskuerne og trænerbænken er ikke til at tage fejl af - et vigtigt mål i dagens kamp.
Den tidligere frustration kommer frem i Lyngby spilleren Benjamin Voss, da han efter 76 min. sparker bolden ud af Tefkes hænder. Dommeren er ikke i tvivl – 10 min. pause til den ellers hurtige angriber.
Hele Lundtoftes Lasse Liljengren, som blev skiftet ud i pausen, kommer på banen i de sidste min – planen fra Coach Holst er sikker. Denne kamp skal køres hjem, men den bund rutinerede Lasse. Lasse har muligvis misforstået planen – efter præcis 1 min og 34 sekunder, vælger han ofre sig 125% i en tackling. Dommeren vurdere at det koster 10 min.
Med 3 min. igen, mister KK bolden på midten. Den efterfølgende beslutning fra KK var klar. Han skulle have den bold tilbage – koste hvad det vil. Det resultere desværre i et gult kort.
De sidste to min. spiller vi 9 mod 11. Lyngby er dog ikke klar over, at muskelmanden Super Måge, spiller som tre. Han kommer igennem en kontra fra venstre side, uselvisk lave Super Måge et ”sweaty goal” og placere en fornem yderside i fødderne på Oscar, som efter 89 min. hårdt arbejde, kan sikre sejren til 2-0.
Frustrationerne fra Lyngby er til føle. Anders ”Jackie Chan” Borup fra Lyngby, forsøger at sparke Super Måge i stykker. Dommeren er dog hurtig over situationen og sender Jackie Chan i bad.
Kort efter slutter kampen med resultatet 2-0
Som værterne på P4 ville have sagt: ”Forza Lundtofte Boldklub”
Hvad lærte vi af dagens kamp? Oscar er bedre når han ikke spiller håndbold, Jackie Chan spiller åbenbart i Lyngby og Tefke er i en stime der ikke er set siden hans U17 tid i Lyngby!
/PABLO
Redaktionen:
Tak til Claus Abildgaard og Michael Rosenløv for de mange billeder