Det er lørdag formiddag, klokken nærmer sig 10.20, og de første af dagens 14 spillere er ved at gøre sig klar til lidt småbold på kunsten. Manager Finn Thygesen går efter bold og trøjer, hvilket er signal til, at opvarmningen skal i gang. Der er 5-7 minutter til kick-off. Og man ser nu tydeligt, at den samlede erfaring med fodbold – som spiller, træner, tilskuer, tv-kigger mm. – for længst har rundet de 600 år. Alle spillerne ved præcist, hvilken opvarmning, der skal til for at nå det rette spændingsniveau. Nogle få løber et par småture frem og tilbage på banen, andre går raskt ind mod banens midte, et par stykker strækker ud, mens andre varmer musklerne op gennem lidt short pasing spil, der samtidig skaber store forventninger til dagens kamp.
Finn deler holdene, og i modsætning til i ungdomsårene er der ingen, der på forhånd beklager sig over uretfærdige hold. Man kigger lidt på eget holds kvaliteter, har vi nogle løbere? Er der driblere imellem? Er der forsvarstyper? Hvem kan tage kassen? Hvilket hold har Lundtoftes svar på Palle ”Plankeværk”, Jørgen Olsen? Det er tid til at lægge taktikken. Og igen fornægter de mere end 300 års fodbolderfaring på hvert hold sig ikke. Taktik er ikke noget man behøver at tale om, det giver sig selv ud fra holdene: Enten er det en omgang hollandsk totalfodbold tilsat lidt tiki-taka, eller også er det enten en flad 6-0 a la Diego Simeone med hurtige kontrastød eller en fræk offensiv 5-1 a la Jose Mourinho.
Spillet går i gang, og enhver snak og tanke om taktik forsvinder op i den grå vinterhimmel. Der spilles efter bedste evne, spektakulære (heldige og bevidste) momenter roses af alle, enhver bidrager med det man kan, ingen sure miner over afleveringer, der ikke kom igennem, chancer der blev brændt, at returløbet i perioder mere ligner rask gang osv. Ren glæde over at røre sig og være med i denne lille fodbold tidslomme væk fra alting.
1-1 ved pausen og en dampende varm kop kaffe/te organiseret af Kim Rasmussen, som kiggede forbi. Blå hold annoncerede i pausen pludselig en holdtaktik gående på at udnytte sine chancer, hvilket kom noget bag på grønt hold, som hurtigt kom bagud 1-4 i anden halvleg. Igen viste de mange års fodbolderfaring sig - ”bolden er rund og alt kan ske” …… kampen endte 6-5 til det blå hold, men resultatet er uden betydning, når man efter kampen sidder og nyder en kold øl/vand sammen, og alle er enige om, at det var en god kamp. Flere var inde på, at kunstbanen bør forfremmes til at hedde ”Opvisningen”, for det er på kunsten lørdag formiddag, at der er noget at kigge på, eller endnu bedre at deltage i. Det er på kunsten lørdag formiddag, at fodbolden viser sit sande potentiale, at det ikke kun er en konkurrencesport på CL niveau, men et spil, der kan spilles med lige stor glæde i alle aldre. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at dagens 14 spillere nød at røre sig, hyggede sig med spillet og 90 minutter i en tidslomme, hvor legen med bolden var det eneste, der fyldte hovedet.
Havde der været en TV2 kommentator til stede, ville vedkommende måske have bemærket, at banen havde fået et hvidt skær af sne i nattens løb, at der kom lidt isslag undervejs i kampen, at der blæste en let kold vind på tværs af banen, at termometeret viste -2 ved kick-off…… at det var ”vanskelige forhold at spille under”, men der var ingen TV2 kommentator til stede, og dagens spillere var ligeglade.
Mon ikke vi ses næste lørdag?
