Nyt U17 hold godt fra start

U17-drengene startede i dag deres sæson på forrygende vis i udekampen mod Espergærde. Det var fra kampens start tydeligt, at drengene dels var lidt rustne og dels ikke havde trænet sammen inden dommeren fløjtede op, og der var spillet under en halv time før de var bagud 4-0. Herefter fik de stabiliseret deres spil, så de kunne gå til pause uden at komme yderligere bagud. Efter pausen viste LB-drengene, at de havde mere kvalitet (og overraskende nok også mere fysisk udholdenhed) end deres modstandere, og Espergærde var, som halvlegen skred frem, meget sjældne gæster på LBs banehalvdel. Målene kom også stille og roligt, så da kampen sluttede, var det med slutresultatet 4-4, og LB havde oven i købet tilladt sig den luksus at brænde et straffespark undervejs i halvlegen. Men måske vigtigst af alt: Uanset stillingen i løbet af kampen, var humøret høj og opbakningen spillerne imellem fantastisk. Det lover godt for U17-drengene.